Babyaktiviteter
Inspiration til babyaktiviteter, der skaber nærvær og gode stunder sammen og styrker relationen mellem dig og din baby, fra aktivitetskort til lege under 1 år.

Leder du efter inspiration til gode stunder med baby? Her er nogle tips til babyaktiviteter, der også styrker relationen mellem dig og dit barn.
På Danmarks læringsportal emu.dk finder du aktivitetskort, der tager udgangspunkt i det lille barns følelsesmæssige og sociale udvikling. Aktiviteterne er delt i seks kategorier:
- Nysgerrighed
- Gode relationer
- Tryghed
- Bevægelsesglæde
- Fortællelyst
- Madglæde
Kortene henvender sig til børn fra 8 til 18 måneder, og til hver aktivitet kan du læse om formålet og baggrunden.
Babyaktiviteter til børn under 1 år
Bogen "Leg med din baby" af Lone Spliid og Mette Vainer Wegloop er populær blandt nybagte forældre. Den giver masser af forslag til lege og aktiviteter med babyer under 1 år, og har et kapitel om, hvordan legene kan hjælpe med nogle af de små udfordringer, man møder i det første år, for eksempel når baby har svært ved at falde i søvn eller ikke vil ligge på maven. Bogen kan blandt andet købes hos bookstone.
Enkle lege i hverdagen
Du behøver ikke meget udstyr for at lege med en baby. Nogle af de bedste aktiviteter er dem, du allerede gør:
- Maveleg: Læg baby på maven på et tæppe og læg dig selv foran, så I kan se hinanden. Det styrker nakke og ryg.
- Sang og rim: Fagter og gentagelser hjælper sprogudviklingen på vej.
- Se og føl: Lad baby mærke forskellige stoffer, eller kig sammen på kontrastrige billeder.
- Tittelit: En klassiker, der lærer barnet, at ting findes, selvom de er væk et øjeblik.
- Gå tur og fortæl: Sæt ord på det, I ser. Baby forstår mere, end man tror.
Vælg tidspunkter, hvor baby er mæt og udhvilet, og stop, når barnet viser tegn på at have fået nok. Du kan også finde legetøj og accessories til hyggelige babyaktiviteter på siden med baby accessories. Når barnet bliver lidt ældre, kan du finde flere idéer i indlægget om aktiviteter med en 1-årig.


