Baby accessories: idéer til indretning af babyværelset

Med få midler kan du skabe et babyværelse, der både er hyggeligt og praktisk for dig og din baby.

Lyst børneværelse med tremmeseng, sengehimmel og kommode

Hvordan indretter man et babyværelse, der både skaber glæde og hyggelige rammer for barnet, og som fungerer i praksis, når det gælder soveplads, bleskift og opbevaring? Det kan være svært at få det hele til at gå op, men med få midler kan du skabe et både dekorativt og praktisk værelse. I kommer nemlig til at bruge mange timer derinde med bleskift, tøjskift og små fødder, der sparker.

Her har vi samlet inspiration til danske klassikere inden for babysenge og pusleborde og nogle af de accessories, vi synes sætter prikken over i'et.

Når din baby skal sove

En god seng er et must på børneværelset. Vælg en seng, der passer til barnets udvikling fra nyfødt og videre op, og en madras, der passer præcis til sengen.

  • Sebra Seng Baby & Junior: dansk designet baby- og børneseng, der kan trækkes ud til juniorseng. Gå til forhandler
  • Stokke ® Sleepi: oval seng, der føles som en lille rede, og som kan justeres i højde og længde, efterhånden som barnet vokser. Gå til forhandler
  • Done by Deer tremmeseng: enkel tremmeseng i minimalistisk design med to højdeindstillinger. Gå til forhandler
Baby sover ved siden af en stor grå kaninbamse

Skab et trygt sovemiljø

Sørg for et behageligt og sikkert sovemiljø for den nyfødte. Læg baby til at sove på ryggen på en fast madras, hold rummet røgfrit og undgå, at barnet får for varmt. Spørg sundhedsplejersken til råds om dyne, sovepose og sengerand, så du følger de aktuelle anbefalinger. Økologisk sengetøj er et godt valg, hvis du vil undgå unødig kemi.

Belysning, dekoration og leg

Indretningen skal skabe glæde og trivsel. Med få midler som god belysning, en hyggelig pusleplads og bløde tæpper med plads til leg kan du skabe et værelse med en rar stemning. Tilføj lidt kreative accessories og giv rummet et personligt præg.

Pusleplads og opbevaring

Puslepladsen er et sted, hvor du kommer til at bruge mange timer, så indret den, så den er praktisk, tryg og gerne lidt sjov. Opbevaring ved puslepladsen er vigtig, fordi du ikke kan gå fra barnet, mens du skifter. Bleer, klude, skiftetøj og cremer skal være lige ved hånden, og det fylder.

  • Opbevaring: bokse, kurve og foldekasser i flere størrelser. Gå til forhandler
  • Pusleplads: danske klassikere som Sebra og Leander, der kan suppleres med hynde og hylder. Gå til forhandler

Flere idéer finder du i indlægget om indretning af babyværelset.