Der er noget specielt over at få sin lille nyfødte fotograferet, allerede når han eller hun er mellem 5 – 15 dage. Dels sover baby dybere i starten og kan dermed helt uforstyrret flyttes rundt på uden at vågne, og dels er en nyfødt meget fleksibel, så alle poseringer er helt naturlige for barnet, og dette kan skabe de skønneste billeder.
Babylicious har nogle gode tips til, hvordan du skaber de bedste rammer for en tryg og rar fotosession. Først og fremmest så book en tid hos fotografen inden termin, og gør dig nogle tanker og overvejelser om dine forventninger til billederne.
Fotografering i trygge rammer
De smukkeste billeder skabes, når mor og baby er i balance, så et af de vigtigste baby tips er, at du bevarer roen og undgår stress, for det vil dit barn lynhurtigt mærke. Giv dig tid til at amme og pusle, så baby er dejlig træt og mæt.
Har du eksempelvis svært ved at overskue tanken om, at skulle afsted til fotografen allerede få dage efter fødslen, så overvej om baby istedet skal fotograferes i hjemmets trygge rammer og find en fotograf, der tilbyder hjemmefotografering.
Forbered din baby til fotografen
Inden en fotosession er det vigtigt, at du er velforberedt og har de mest basale ting ved hånden.
- Bleer, stofbleer, en varm dyne og meget gerne en sut, hvis baby bruger det.
- Det kan være en god idé, at holde baby vågen et par timer før fotograferingen.
- Sørg for at amme baby, så den er træt og mæt inden I starter
Mangler du produkter til baby eller andet til den nyfødte, så tage et kig rundt på siden og find inspiration til dit næste babyudstyr.
Under selve fotograferingen
Babyuniverset kan være meget uforudsigeligt, så hav tålmodighed!… også når det ikke går helt som forventet, fordi baby ikke falder til ro lige med det samme. For nogle børn tager det bare længere tid at overgive sig.
Book eventuelt en ny tid, hvis timingen slet ikke er der, og baby af en eller anden årsag har en off dag. Det vigtigste er, at I nyder momentet og får en god oplevelse sammen, så skal du nok få både smukke og lækre billeder af din lille guldklump.